De fleste mennesker er ret autoritetstro, når det kommer til deres bankrådgiver. Derfor er det også de færreste, der tænker på…

Louise og Lars fik et nej i banken

De fleste mennesker er ret autoritetstro, når det kommer til deres bankrådgiver. Derfor er det også de færreste, der tænker på, at man kan forhandle om de lånevilkår, banken tilbyder. Men selv når man ved det, kan det være svært. Derfor kan en økonomisk rådgiver være guld værd.

Bedøm indlæg

Da Louise og Lars gik i banken for at høre, om de kunne låne penge til en tilbygning på deres hus samt en opgradering af baghaven, fik de at vide, at det ikke kunne lade sig gøre.

Fordi Louise på det pågældende tidspunkt var studerende, kunne parret med deres tre børn ikke opfylde kravene til rådighedsbeløb. De kunne derfor ikke få lov at låne penge til det byggeprojekt, som var afgørende for, at deres indtægt ville stige.

Samtalerne i banken gjorde det ikke tydeligere for parret, hvordan de skulle løse problemet. De havde svært ved at forstå de fagtermer, deres bankrådgiver anvendte. Og bankrådgiveren var på den anden side ikke lydhør over for deres argumenter om, at Louise var sikret job og fast indtægt, hvis bare tilbygningen, der skulle huse dagplejebørn, blev færdig.

pexels photo 732444 2

Lad rådgiveren forhandle dine lånevilkår

Men så allierede parret sig med Torben Kristensen fra BoFinans, som tog med dem til møde i banken.

»Torben så noget, som bankrådgiveren ikke havde set. Eller i hvert fald noget, som hun ikke gjorde opmærksom på. Hvis vi ikke havde haft Torben med i banken, havde vi slet ikke kunne lave tilbygningen,« fortæller Lars.

Udover at hjælpe dem med at få et lån, gik Torben også ind og så på detaljerne i bankens lånevilkår.

»Torben forhandlede benhårdt på alle bankens gebyrer og gav os en masse ekstra besparelser blot ved at få fjernet dem.« En opgave, som parret er helt enige om, at de aldrig selv havde kunnet løse.

Louise og Lars understreger, at pengene til den økonomiske rådgivning har været mere end godt givet ud. Både i forhold til de besparelser, det har givet dem, og den tryghed, rådgivningen har skabt.

»Torben stod for alt. Både de konkrete ting og de mere uhåndgribelige. Vi fik ordnet alt det praktiske og følte os trygge i, at der var helt styr på økonomien fra start til slut.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om