Begreber som BBR-areal, nettoareal og vægtet areal kommer hurtigt til at lyde som ren ejendomsmæglersnak. Men det er faktisk ret væsentligt…

Boligareal inklusiv ydermure

Begreber som BBR-areal, nettoareal og vægtet areal kommer hurtigt til at lyde som ren ejendomsmæglersnak. Men det er faktisk ret væsentligt, at du er opmærksom på forskellene, når du skal købe en bolig.

Bedøm indlæg

BBR står for Bygnings- og Boligregistret. Her er der registreret arealmål for alle boliger. Målene er angivet af boligejerne og bør derfor altid tjekkes efter for eventuelle fejl.

Men BBR-arealet er ikke det reelle tal på boligens anvendelige kvadratmeter. Ifølge den tværoffentlige portal Boligejer.dk er BBR-arealet målt således:

»Boligens areal er opgjort ved at måle vandret på ydersiden af ydervæggene i gulvplan. Dertil lægges ved ejerlejligheder andelen af fælles adgangsarealer, såsom opgangsareal.«

Dvs. at BBR-arealet – eller bruttoarealet, som det også kaldes – også inkluderer ydervægge og eventuelle opgange med i kvadratmeterne.

jumpstory download20200319 105650

Se på nettoarealet

Kigger du på et parcelhus, bør du altså være ret opmærksom på, om de tal, der er angivet i salgsopstillingen er sammenlignelige med virkeligheden. Og det handler ikke kun om, hvor mange boligkvadratmeter, du rent faktisk kommer til at råde over, hvis du køber boligen. Det handler i høj grad også om kvadratmeterprisen på boligen, der kan vise sig at være for høj, hvis kvadratmeterne ikke er korrekt angivet. Det kan give dig udfordringer, når boligen engang skal sælges igen.

Hvis du vil vide, hvor stor boligen rent faktisk er, er dette ofte angivet som nettoareal i salgsopstillingen. Med nettoarealet får du som udgangspunkt antal boligkvadratmeter uden vægge.

I nettoarealet kan der dog også sagtens være indberegnet indbyggede skabe og lignende, så heller ikke der er du helt sikker. Da der ikke findes en særlig definition på opmålingen af et nettoareal, kan dette svinge meget fra mægler til mægler.

Det bedste bud, hvis du kigger på ejerlejlighed eller parcelhus, er, at du bruger din sunde fornuft. Eller hvis du virkelig er i tvivl, om de angivne tal stemmer overens med virkeligheden, kan du jo hyre en fagperson til at foretage en ny måling. Viser det sig, at de angivne tal i BBR er for høje, kan det give anledning til et edslag i prisen. Om ikke andet undgår du overraskelser siden hen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om