Ejerudgift: De fleste er godt klar over, at selve prisen på en bolig kun udgør en del af de samlede udgifter. Både under og efter køb. Men hvilke…
Hvad er en ejerudgift?
Ejerudgift: De fleste er godt klar over, at selve prisen på en bolig kun udgør en del af de samlede udgifter. Både under og efter køb. Men hvilke andre udgifter kan du forvente?
Ordet ‘ejerudgift’ er faktisk et ejendomsmæglerbegreb. Det dækker over alle de økonomiske omkostninger ved at eje en bolig.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der i ejerudgiften ikke er indberegnet omkostningerne ved f.eks. lånet.
Hvad er indregnet i ejerudgiften
Ejerudgiften dækker over de faste udgifter, som boligejeren skal betale hver måned. Det kan være:
- ejendomsværdiskat
- grundskyld
- renovation
Der kan også være eventuelle fællesudgifter, ejendomsforsikring eller skorstensfejning. Altså kort sagt de udgifter, der hænger sammen med ejerskab af den pågældende bolig.
Dertil kommer naturligvis selve finansieringen af boligkøbet. Afdrag på lån og renter etc. Alle disse udgifter er ikke medregnet i ejerudgiften. En boligkøber skal derfor kunne lægge to og to sammen. For de samlede udgifter, som vil kunne forventes som boligejer, er nemlig ejerudgiften plus låneomkostningerne.
Regler ift. ejerudgift
I en salgsopstilling på en bolig vil ejendomsmægleren være forpligtet til at angive ejerudgiften. Denne beregnes ud fra en fast definition, der er opstillet af Erhvervsstyrelsen.
Før i tiden medregnede ejendomsmægleren også prisen på lånet, men siden 2015 er reglerne blevet skærpede. Det skulle tydeliggøres, at ejendomsmægleren er sælgers mand, og at han derfor ikke længere må vejlede om udgifter til finansiering, men udelukkende angive den reelle ejerudgift.
Har du svært ved selv at jonglere tallene og udregne, hvad det reelt set vil koste dig at bo i en specifik bolig, så søg hjælp hos en erfaren, uvildig rådgiver. Det vil altid betale sig med den rigtige faglige rådgivning og kan spare dig for uventede omkostninger på den lange bane.
