Du har sikkert hørt ordet ‘bidragssats’. Men har du styr på, hvad begrebet dækker over? Og endnu vigtigere; ved du…

En bidragssats er et gebyr

Du har sikkert hørt ordet ‘bidragssats’. Men har du styr på, hvad begrebet dækker over? Og endnu vigtigere; ved du, hvilken økonomisk betydning, det har for dig som boligejer?

Bedøm indlæg

Når du optager et realkreditlån, sker der i praksis det, at realkreditinstituttet sælger obligationer på dine vegne, hvor de stiller sikkerhed i den bolig, du køber. Realkreditinstituttet formidler så at sige lånet mellem dig og investorerne, der køber obligationerne.

De renter og afdrag, du betaler på dit lån, går til investorerne. Realkreditinstitutterne skal selvsagt også tjene penge på processen, og det er her, bidragssatserne kommer ind i billedet.

Bidragssatsen er det gebyr, som alle danskere med et realkreditlån betaler til deres realkreditinstitut. Det er vigtigt at forstå, at en bidragssats ikke er en rente på lånet, men et gebyr.

Bidragssatsen går altså til realkreditinstituttet, hvorimod renten sendes videre til de investorer, der ejer obligationerne.

Når bidragssatsen stiger

Der har løbende været en del snak om stigende bidragssatser i medierne de seneste år. Realkreditinstitutterne har forhøjet bidragssatserne, hvilket i realiteten betyder større omkostninger for boligejerne.

Bidragssatsen udgør en procentdel af lånets restgæld, og beregnes efter hvor stor en andel af boligens værdi, der er belånt. Det er den løbende omkostning, som du – enten kvartalsvis eller månedsvis – betaler til realkreditinstituttet for at formidle dit boliglån.

Men hvordan er reglerne lige? Og kan realkreditinstitutterne bare forhøje bidragssatserne, som de lyster? Som udgangspunkt er svaret nej. Realkreditinstitutterne kan ikke bare ændre på bidragssatsen uden rimelig grund. Desuden skal de varsle stigninger i god tid.

Men faktum er, at mange realkreditinstitutter har hævet deres bidragssats inden for de senere år, som alt andet lignende syntes at være tendensen når renten falder.

background calculator computer 433636 1

Få uvildig rådgivning på området

Selvom det kan være frustrerende at få udsigt til en øget udgift i forbindelse med en stigning i bidragssatsen, så kan det sjældent betale sig at omlægge lånet og skifte realkreditinstitut udelukkende af den grund. Det er omkostningstungt at flytte realkreditselskab, og desuden tager det tid. Endvidere er du ikke sikret en fast bidragssats ved det nye selskab, hvilket betyder, at uanset hvad du gør, er du ikke sikret på lang sigt.

Udgifter til realkreditlån kan være svære at gennemskue. Selv økonomiske rådgivere kan jo ikke spå om fremtiden.

Men det kan alligevel være en virkelig god idé at få gennemgået din økonomi af en uvildig rådgiver, der hverken har en relation til din bank eller dit realkreditinstitut. Både for at se hvor du kan spare, og for at sikre at du har valgt den bedst mulige løsning for dig og din økonomi på den korte såvel som på den lange bane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om