Er tiden inde til at udskifte vinduerne i din bolig? Så er der god grund til at overveje energiruder.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad energiruder koster, hvordan du bedst finder din pris, hvad du skal vide om energiruder, og hvad der taler for at vælge denne type.

5/5 - 2 Stemmer

Hvad koster energiruder?

Når det kommer til prisen for energiruder, skal vi både kigge på, hvad vinduerne i sig selv kan købes for, og hvad der kan påvirke den pris, du i sidste ende skal betale.

Der er forskellige ting, der kan påvirke prisen for dine nye energiruder.
Til en start kan du finde energiruder på markedet,

som koster alt mellem 389 kr./kvadratmeter og 600 kr./kvadratmeter og opefter.

Udover at kvadratmeterne kan spille ind på en energirudens pris, så har det noget at sige, hvor tykt glasset skal være, og om du ønsker tilkøb såsom en energirude, der er støjdæmpende m.m.

Et godt tip er, at du benytter prisberegnere online til at beregne din nøjagtige pris. Du finder nemlig leverandører af energiruder, hvor du kan regne på, hvad du skal betale.

Her skal du typisk indtaste dine ønsker til rudens højde, rudens bredde, rudens tykkelse og hvor mange ruder du ønsker. Derudover kan du klikke ved forskellige tilvalg, og derefter vil der beregnes en pris til dig.

Alternativt kan du også kontakte en håndfuld firmaer og indhente forskellige tilbud. På den måde kan du få en fornemmelse af, hvor du kan få mest for pengene henne.

Generel information omkring energiruder

For at tage det fra en start, så er energiruder designet og udviklet med energiforbedringer for øje. I praksis betyder det, at du får en rude, som er bedre til at tilføre de enkelte rum mere energi, end der ryger ud. For at gøre det så håndgribeligt som muligt, så prøv at læs med her.

Hvad er en energirude?

En energirude er bygget op af flere lag glas, som udgangspunkt 2 eller 3 lag. Den luft som er mellem de forskellige lag består af argon. Det har den virkning, at ruden får en god isoleringsevne.

Derudover vil et af glaslagene i en energirude, som minimum, være med en helt fin belægning i metal. Metalbelægningen gør, at mere af varmen fra solens stråler holdes i din bolig, hvis der sammenlignes med almindelige ruder.

Det er vigtigt at notere sig, at energiruder ikke gør det uudholdeligt at være inde om sommeren. Energiruder har nemlig både en isolerende effekt i de kolde måneder samtidig med, at ruden skærmer for solen i de varme måneder.

Energiruder med 2 lag versus 3 lag

Når du skal vælge en energirude, vil 2 lag versus 3 lag påvirke, hvor god rudens isoleringsevne er.

En energirude med 2 lag vil leve op til energimærke B, hvor en 3-lags energirude har energimærke A.

Før du beslutter dig, kan du også forholde dig til, hvordan isoleringen generelt er i din bolig.

Energiruder og udvendig dug

Når du vælger energiruder, kan du i de kolde måneder opleve, hvordan ruden dugger udvendigt. Der er dog ingen grund til bekymring. Dette er et tegn på, at du har fået en rude, der isolerer, fuldstændig som den skal. Når det yderste glas bliver koldt, vil fugt fra luften nemlig sætte sig som dug.

Støjdæmpende energiruder

Valget af ruder har i dag en betydning for, hvor meget støj der kan trænge ind i boligen. Heldigvis har du mulighed for at vælge energirude, der er støjdæmpende. Disse lydruder vil være en smule tykkere end de traditionelle energiruder, og tykkelsen gør, at vibrationer og lydbølger fra støj får sværere ved at komme gennem ruden.

Hvad taler for energiruder sammenlignet med termoruder?

Når der snakkes om energiruder, så bliver de ofte forvekslet med termoruder. Her er det vigtigt at påpege, at der er forskel på de to. Helt kort så blev termoruder til, da man tilbage i 50’erne ville have bugt med kondens på ruderne.

Som du nok allerede har læst dig til nu, så er udviklingen af energiruder mere målrettet en bedre isoleringsevne. Ruderne er derfor også ret forskellige, især hvis du ønsker en bolig, hvor der tænkes mere over det samlede energiforbrug.

Herunder dykker vi ned i, hvad der taler for, at du skal vælge energiruder i stedet for termoruder. Lad os tage det fra en start.

Du opnår bedre komfort

En energirude vil langt fra blive lige så kold på indersiden, som en termorude kan blive. Du vil derfor ikke opleve kuldenedfald og træk på samme måde, når du vælger energiruder. Det kan derfor også være mere komfortabelt at indrette sig tæt på boligens vinduer, da det ikke vil føles koldere her.

Isoleringsevnen er bedre

Som du har læst længere oppe, så har energiruder gode isoleringsevner. Rent faktisk har de næsten dobbelt så god en evne til at isolere, som termoruder har. Du kan derfor også opnå varmebesparelser, hvis du udskifter eksisterende termoruder med energiruder.

Isoleringsevnen skyldes blandt andet, at ruden er tykkere end termoruder. Ved 3-lags ruder vil du særligt opleve, hvordan varmetabet er lavt, hvilket vil spille ind på de varmebesparelser, du kan opnå.

Vær opmærksom på disse regler

Når det kommer til valget af ruder, så er der visse energiregler, du skal følge. Står du f.eks. med et nybyggeri, må der ikke sættes termoruder i. Det samme gælder også, hvis et helt vindue skal skiftes.

Termoruder må kun monteres, hvis det er selve glasset, som er punkteret eller gået i stykker. Anbefalingerne lyder dog stadig, at der vælges energiruder.

Konklusion omkring energiruder

Hvad kan vi indtil nu konkludere omkring energiruder? Til en start er energiruder udviklet til at være mere energivenlige end de ældre termoruder. Du vil kunne mærke en forskel på boligens varmebesparelser, da god isolering og et mindsket varmetab har været i højsædet under rudens udvikling.

Som udgangspunkt har en energirude med to lag energimærke B, hvorimod der opnås energimærke A, når valget falder på en energirude med 3 lag.

Får du monteret energiruder vil du kunne mærke det på komforten i boligen, da det ikke vil trække fra vinduerne. Hvis du har termoruder i dag, vil du kunne mærke en stor forskel, når der laves en udskiftning.

Hvis du skal investere i energiruder, kan du finde priser/kvadratmeter der starter ved 389 kr. og som går op til 600 kr. og opefter.

Du kan med fordel benytte dig af beregnere online, hvor du indtaster både højde, bredde, tykkelse og eventuelle ekstra “funktioner”, som ruden skal have. Ud fra disse ting kan du finde en ca. pris, som du kommer til at betale for dine nye energiruder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × two =

Artikler du måske vil synes om