Ikke nok med at vi i Danmark i 2020 stadig ikke har ”ligeløn for lige arbejde”, men når kvinder samtidigt skal betale ekstra for de samme ydelser som mænd, så er det altså på tide, at vi som samfund lige kigger os selv efter i sømmene.

“The Pink Tax”

”The Pink Tax” er et begreb, vi som samfund er blevet mere og mere opmærksomme på de sidste par år. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med det, så betyder det kort og godt, at kvinder betaler ekstra på forskellige produkter og services. “The Pink Tax“ ses på alt fra små hverdagsprodukter som sokker og barberskrabere til store livsstilsformer såsom boliglån.

Bedøm indlæg

I en tid, hvor flere og flere lever som singler, og flere og flere kvinder køber bolig alene, kan det ikke være rigtigt, at kvinder skal stå mere økonomisk usikkert end mænd. En af forklaringerne på kvinders økonomiske efternølen kan ifølge specialist i “feminin pengepower” Lone Eriksen være, at ”kvinder er økonomisk umodne”. Ifølge Lone Eriksen interesserer kvinder sig ikke nok for deres økonomi, og de har desuden for stor tillid til, at bankens første tilbud altid er det bedste. 

pink tax copy

De 5 bedste råd til dig

Vi har bedt Lone Eriksen om at give sine fem bedste råd til, hvordan du sikrer dig den bedst mulige position, når du forhandler: 

1. Forbered dig mentalt

  • Forbered dig tanke- og følelsesmæssigt. Du skal opdatere dit økonomiske mindset til den status, du har i familien, på jobbet, i samfundet etc. Træk din status og position over i din økonomiske position
  • Kend dit eget værd – se dig selv i øjenhøjde med ham, du forhandler med – gå ikke ”ned i din egen pris”

2. Forbered dig på din økonomi

  • Du skal kende din økonomiske situation helt ned på celle-plan. Du skal vide, hvordan din situation er, og hvordan den bliver i fremtiden – det er ikke noget, du skal fortælle ham, men det giver dig selvværd og styrke

3. Søg hjælp – ingen kan det hele selv

  • Undersøg markedet og find en uvildig mentor, der kan hjælpe dig med at blive styrket til forhandlingerne. En, der kender spillets regler 
  • Vær sikker på at personen er uafhængig af økonomiske interesser. Der er ”uvildige rådgivere”, som ikke er involveret i andre firmaer i branchen

4. Find dine begrænsninger

  • Undersøg hvilke pengeoverbevisninger du har – bevidste og ubevidste. Forstå dem og accepter dem. Når du lærer dem at kende, vil du opdage, hvordan du er blevet styret af dem i din fortid. Når du ved, hvad og hvem det er, behøver du ikke at lade dem styre dine fremtidige økonomiske beslutninger

5. Find dig ikke i noget

  • Hvis den mægler du forhandler med, ikke opfører sig ordentligt, så sig fra og bed om at få en anden.

Lone Eriksen arbejder målrettet fra sin platform www.lone-eriksen.dk på at ruste kvinder til bedre at kunne begå sig på den økonomiske markedsplads, som hun desuden mener “er skabt af mænd til mænd.”

“Moneypenny and More”

Heldigvis er det ikke kun Lone Eriksen, der kæmper imod den økonomiske ulighed. De senere års fokus på økonomisk ligestilling har fået en del kvinder op af stolen. Flere og flere, især unge kvinder, giver sig i kast med både at forstå, men også at styre, deres økonomi. Initiativer som Facebook-gruppen “Moneypenny and More”, hvor kvinder hjælper og rådgiver hinanden om økonomiske spørgsmål, er blevet meget populære.

hannah busing zyx1bk9mqma unsplash

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om