Alle boliger, der har været handlet siden 2006, har fået et energimærke, som viser boligens energivenlighed. Men hvad skal det egentlig bruges til…

Mange ignorerer energimærket

Alle boliger, der har været handlet siden 2006, har fået et energimærke, som viser boligens energivenlighed. Men hvad skal det egentlig bruges til, og har det betydning for din økonomi?

Bedøm indlæg

Formålet med hele systemet med energimærker er at fremme energibesparelser. Ved at give alle boliger, der handles, et energimærke, sættes der samtidig fokus på mulighederne for at spare energi. En besparelse, der ikke kun er til gavn for privatøkonomien men også miljøet og samfundet.

Energistyrelsen har dog konstateret, at mange nye boligejere har svært ved at forholde sig til deres boligs energimærke. Energimærkningen bliver sekundær ift. andre faktorer som boligens beliggenhed, stand og graden af renovering (f.eks. nyt køkken, bad og tilsvarende).

Men det er i virkeligheden også på energimærkningen, at der kan være mange penge at spare. Og mulighed for at låne ekstra i banken.

Spar energi

Når du skal låne penge til en bolig, tænker du måske »hvor meget kan jeg låne til et huskøb?«

Når du forhandler med din bank om, hvor mange penge, du kan låne til at købe for, kan energimærkningen derfor have indflydelse på resultatet.

Banken er naturligvis mere åben for at låne dig penge til en bolig, hvor energimærket er godt, og som derfor er billigere at bo i.

Ligeledes vil mange banker være lydhøre over for forslag til energioptimeringer som efterisolering, udskiftning af vinduer eller solceller. Netop fordi disse forbedringer ikke kun øger huset salgsværdi, men også gør det billigere at bo i og dermed øger rådighedsbeløbet.

floor plan 1474454 1280 2

Find din boligs energimærke

På Energistyrelsens side sparenergi.dk kan du finde din boligs energimærke (hvis den har været handlet siden 2006). Her vil du også finde forslag til energiforbedringer.

Findes der ingen energirapport på din bolig, kan du med fordel bruge sitet til at søge lignende boliger i samme område frem og tage udgangspunkt i deres rapporter.

Tag en professionel rådgiver med på råd, så du får mest muligt ud af din energirenovering. Der kan være mange penge at spare. Desuden kan energirenoveringer ses på værdien af din bolig, når den skal sælges. For hvert bogstav op eller ned, dit energimærke ændres, ændres prisen tilsvarende med ca. 40.000 kr.

Energikonsulenten giver forslag til energiforbedringer

Energikonsulenten kan udarbejde det rette energimærke til dig. Energimærket viser, hvor du kan forbedre dit energiforbrug.

Det kan godt betale sig at kontakte en energikonsulent, som kan hjælpe dig med at synliggøre energiforbruget og give forslag til energiforbedringer.

I rigtig mange bygninger i Danmark er det lovpligt at have et energimærke. Det drejer sig om huse, rækkehuse, stuehuse til landbrugsbygninger, offentlige bygninger og bygninger til handel og service.

Du skal ikke have et energimærke til sommerhuse, bygninger som købes og skal rives ned, beboelse der er mindre end 60 m2 og bygninger, hvor man ikke kan måle energiberegningen på grund af varmeanlæg, der er itu eller lignende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om