En husforsikring er ikke en standardvare, som indeholder det samme, uanset hvor du tegner den. Tværtimod. Sørg for at holde ører og øjne åbne, når du vælger forsikring af dit hus…

Hvorfor en husforsikring?

En husforsikring er ikke en standardvare, som indeholder det samme, uanset hvor du tegner den. Tværtimod. Sørg for at holde ører og øjne åbne, når du vælger forsikring af dit hus. For der er stor forskel på, hvor meget de forskellige forsikringer dækker.

Bedøm indlæg

Ja, hvorfor skal dit hus overhovedet have en forsikring? Hvad skal den dække og hvordan sikrer du dig bedst muligt? Der er mange spørgsmål, som det er relevant at stille.

Modsat ejerskifteforsikringen skal din husforsikring dække skader, der ikke har rod i selve husets udformning eller stand.

Det kan derimod være skader forårsaget af indbrud, vejrlig, brand eller hærværk. Altså pludseligt opståede skader, der ikke skyldes misvedligehold eller fejlagtig byggeteknik.

Vær opmærksom på, hvad husforsikringen dækker

Der er mange elementer, du skal være opmærksom på, når du vælger en husforsikring. Den skal jo helst dække ved både indbrud og brand. Og især skal du være opmærksom på, at den dækker nok. Altså at det beløb, du er dækket for, svarer til det reelle niveau, som skaderne vil kunne omfatte.

En husforsikring bør også indeholde en ansvarsforsikring, således at den dækker skader forårsaget på andre eller andres ejendomme. F.eks. hvis en tagsten ryger at dit tag i blæsevejr og rammer naboens drivhus. Ellers kan denne type skader blive dig en dyr fornøjelse.

pexels sora shimazaki 5668837artikel 1

Sådan vælger du den rigtige husforsikring

Tænk, hvis dit nye hus bliver udsat for vandskader, stormskader, skader efter brand eller hærværk. Det kan koste dig mange penge, hvis du selv skal betale for alle reparationer. Dog kan en husforsikring dække mange af omkostningerne.

Når du skal vælge en husforsikring, er det vigtigt, at du først undersøger, hvad husforsikringen dækker, og hvad den ikke dækker. På den måde skal du ikke bekymre dig, hvis uheldet er ude.

Det dækker forsikringen

En husforsikring består ofte af to dele: En basis- eller standard husforsikring og ekstra dækning, som du kan vælge til.

Basisdækning inkluderer:

  • Skader efter brand, tyveri eller hærværk
  • Skader efter vandskader
  • Skader på glas og sanitet (for eksempel glaskeramiske kogeplader, toiletter og vinduer)
  • Skader på huset som følge af sky- eller tøbrud, lynnedslag, storm, frostsprængning eller snetryk
  • Pludselige skader på fast inventar som skabe, brændeovne og hårde hvidevarer
  • Visse udgifter til retshjælp

Det dækker forsikringen ikke

Det varierer fra forsikring til forsikring, hvad der ikke bliver dækket. Men basis husforsikringen dækker ofte ikke:

  • Skader efter svamp, insekt og råd
  • Skader på skjulte rør, ledninger og stikledninger
  • Kosmetiske skader
  • Skader forvoldt af skadedyr
  • Psykologisk krisehjælp i forbindelse med brand
  • Skader som følge af fejlkonstruktion, fejlmontering eller ulovligt byggeri.
  • Skader, som er opstået på grund af manglende vedligeholdelse.
  • Skader efter oversvømmelse ved almindelige regnskyl, med mindre du har købt udvidet vandskadedækning.
van tay media tffn3bylc5s unsplash
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om