Enhver bolighandel er fyldt til bristepunktet med juridiske fagtermer, snørklet sprogbrug, uforståelige processer og dokumenter i bunkevis. Det kan mildest talt være uoverskueligt og uforståeligt for almindelige mennesker. Især, hvis du står foran dit første boligkøb.
Her kommer boligadvokaten ind i billedet for at varetage den juridiske sagsbehandling for dig, så du kan sove trygt om natten.
Få hjælp til alle juridiske dokumenter
Når du benytter kompetent juridisk rådgivning, sikrer du dig, at en erfaren rådgiver har gennemgået alle dokumenter og trukket samtlige juridiske detaljer frem i lyset. Det er din sikkerhed for, at alle forhold er blevet vendt, og du ikke kommer til at stå med håret i postkassen. Du ved nøjagtigt, hvad du skriver under på, og hvorfor du skriver under på det.
Boligkøb og jura hænger uløseligt sammen
En bolighandel medfører et utal af papirer, der igen byder på massevis af juridiske paragraffer, servitutter, forbehold, regler og undtagelser. En ting er selve prisen i købsaftalen, noget andet er alle de øvrige vilkår, som du også indvilliger i, når købsaftalen underskrives.
Få indblik i, hvad en kontrakt indeholder
Når du først underskriver, er kontrakten som udgangspunkt bindende. Det er derfor altid vigtigt at have gennemsigtighed i alle forhold, så der ikke opstår misforståelser og fejltolkninger, som i sidste end kan koste dyrt.
Derfor bør du altid have en uvildig juridisk rådgiver ved din side under en bolighandel. Alt andet er ganske enkelt uforsigtigt.
Har du styr på de økonomiske konsekvenser?
Er der ikke indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen, kan du som køber stadig godt fortryde bolighandlen inden for de første seks hverdage. Men i dette tilfælde skal du betale sælger 1% af købsprisen som kompensation.
Indskriv et advokatforbehold i købsaftalen
Denne økonomiske kompensation vil du altid kunne sikre dig imod ved at lave et advokatforbehold i købsaftalen. Ordlyden kan variere, men du skal som udgangspunkt blot bede ejendomsmægleren skrive følgende ind i købsaftalen:
”Denne aftale er betinget af, at købers advokat kan godkende aftalen i dens helhed”
Lav et testamente, når du køber bolig
Foruden det juridiske i forbindelse med købsaftalen, så er det også en god ide at få lavet et testamente, hvis du ikke er gift med din partner, når du er boligejer. For hvem arver dig? Kan din partner blive boende i huset, hvis du dør? Kan du selv i modsatte fald?
Et trygt familieliv kræver de rigtige boligvalg, og det er derfor vigtigt at blive klædt godt på fra starten, så du har det bedste udgangspunkt for at tage træffe de rigtige boligvalg.
Lad en erfaren boligadvokat guide dig sikkert gennem boligkøbet
Medmindre du er uddannet tandlæge, ville du næppe forsøge selv at bore i dine tænder for at ordne et hul. På samme måde bør du også lade en erfaren boligadvokat tage sig af juraen i din bolighandel.
Lad fagfolk stå for papirarbejdet i forbindelse med din bolighandel
Den nødvendige faglige indsigt og forståelse for juraen er essentiel. Og alt bør kigges igennem før handlen gennemføres, så du undgår unødvendige omkostninger, bekymringer mm.
Arbejd med jurister, som alle har speciale i privatretslige forhold kan hjælpe dig, så du kan få den nødvendige juridiske forståelse. De klarer også alt papirarbejdet for dig, så du trygt kan læne dig tilbage – velvidende, at andre klarer paragrafferne for dig.