Kloakseparering | Komplet guide

I takt med større mængder regn om året i Danmark, er der flere kommuner, der stiller krav omkring kloakseparering af regn- og spildevand, så vi på denne måde undgår et overbelastet kloaknet.

Vi er desuden også blevet 1 million flere danskere i løbet af de sidste 50 år, som belaster kloaknettet med spildevand fra bad, toilet og køkken. 

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad det koster at få etableret en kloakseparering, samt hvad det kan betyde for din husstand.

Hvad koster det at få udført en kloakseparering?

Det er væsentligt at forholde sig til, hvad prisen er for at få udført kloakseparering, så din husstand kan adskille regn- og spildevand på egen grund.

Hvis først du har fået et påbud fra kommunen om at adskille regn- og spildevand fra hinanden, er der ikke en anden udvej end at få anlagt en kloakseparering. 

Priserne for at få anlagt kloakseparering kan være helt op til 100.000 kr. inklusive moms. Her er der set løsninger, som kan koste fra 40.000 kr. og op til de 100.000 kr. inklusive moms. 

Da det er dig som ejer grunden, er du også forpligtet til at installere kloakseparering, hvis det bliver påbudt af din kommune. Her er din opgave at finde en løsning, som er godkendt af kommunen, og hvor der er penge at spare. 

Hvorfor er det nødvendigt med kloakseparering af spildevand?

Kloakseparering er svært for kommunerne at komme udenom, da der sker store klimaforandringer i takt med befolkningsvæksten. Det gamle kloaknet har sværere og sværere ved at følge med, hvorfor vi også ser hyppigere overbelastninger fra kloaknettet. 

Sker der oversvømmelser, er det både en regning, som er dyr for de enkelte boligejere, samfundet som skal udbedre overbelastningerne og ikke mindst forsikringsselskaberne, der skal dække omkostningerne. 

En kloakseparering vil bidrage til, at belastningen på rensningsanlæggene bliver mindre, fordi det vil lede vandet direkte til et vandløb eller en sø. 

Hvilke løsninger på kloakseparering kan du spare fleste penge på?

Når du først bliver påbudt at anlægge kloakseparering, er det værd at vide, hvordan du kan spare penge på at løse den pligtige opgave.

Da 100.000 kr. inklusive moms er en stor sum penge, findes der forskellige løsninger og tiltag, som er godkendt af kommunen. 

Fordelene ved at vælge LAR-løsning

Den første og mest hyppige løsning på problemet, er en “LAR-løsning”. En LAR-løsning står for lokal afledning af regnvand. Det vil sige, at du laver en løsning, hvor du beholder regnvandet på egen grund. Det kan du gøre med hjælp fra en faskine eller ved at lave en lille sø, hvor du kan anvende regnvandet til dit eget vandforbrug. 

Når du vælger en LAR-løsning, for at undgå overbelastning af kommunens kloaksystem, løser du samtidig påbuddet om en kloakseparering. Her vil de typiske omkostninger for en LAR-løsning være mellem 10.000 – 20.000 kr., som er væsentligt billigere end de oprindelige 100.000 kr. Derudover vil du opleve, at din vandregning vil blive billigere, da du kan genanvende regnvandet. 

Ikke nok med det, så er der en lille yderligere gevinst ved at vælge en LAR-løsning. Nogle kommuner tilbagebetaler husstanden en del af det betalte tilslutningsbidrag. Du kan desuden også anvende det aktuelle håndværkerfradrag til at dække kloakmesterens timeløn. 

Spar penge ved at indhente flere tilbud

Hvis du skal have lavet en kloakseparering til din ejendom, kan der være penge spare ved at kontakte forskellige kloakmestre. Det skyldes, at prisen ofte afhænger af en individuel vurdering af opgavens omfang, og hvad det vil kræve af tid.

Det kan være en fordel at vælge en kloakmester, der har stor erfaring med at anlægge kloakseparering, da vedkommende kender til processen. og de mange løsninger der er.

Her kan du evt. forhøre dig ad hos kommunen for at finde frem til hvilken kloakmester, som de anvender. Der kan eksempelvis også være penge at spare ved at indhente et samlet tilbud for hele grundejerforeningen eller nogle af naboerne. 

Konklusion på kloakseparering

En overordnet konklusion på kloakseparering er, at det er en nødvendig løsning, at flere kommuner giver de enkelte husstande påbud for ikke at belaste kloaknettet i byen. En kloakseparering vil bidrage til at lede regnvandet separat væk fra husstanden udenom det kommunale kloaknet. 

Den samlede pris for kloakseparering kan svinge fra 10.000 kr. til 100.000 kr. alt efter, hvilken løsning du vælger, samt hvilken kloakmester der skal udføre opgaven. Her en LAR-løsning den billigste løsning på markedet i dag. 

Skriv et svar

19 − 1 =