Nybyggeri: Har du anskaffet dig en byggegrund eller overvejer du at købe en, så er næste skridt jo at få bygget din drømmebolig.

Dit eget nybyggeri

Nybyggeri: Har du anskaffet dig en byggegrund eller overvejer du at købe en, så er næste skridt jo at få etableret en bolig. Men hvordan er det lige med nybyggeri? Hvor skal du starte og hvad skal du være opmærksom på?

Bedøm indlæg

Før ethvert nybyggeri igangsættes er der en lang række ting, du skal tage stilling til og være opmærksom på. Hvis du ikke har styr på det hele på forhånd, risikerer du at lande i en lang og besværlig proces.

Som udgangspunkt skal der være styr på alt fra jura og byggetilladelser til økonomi, før byggeriet kan gå i gang. Så det første og vigtigste råd til dig, der vil bygge nyt, er at alliere dig med en kompetent og erfaren rådgiver. Og måske endda flere undervejs.

Der skal lægges budgetter, huset skal tegnes og placeres bedst muligt på grunden, der skal indhentes tilbud fra håndværkere, søges om byggetilladelser, vælges materialer og alt muligt andet, som du slet ikke kan forestille dig på forhånd.

Du kan vælge at hyre en enkelt rådgiver til at stå for hele processen og tage det overordnede ansvar, eller du kan selv tage formandshatten på og lede og fordele arbejdet. Uanset hvad, er det en fordel, at du tager erfarne rådgivere med på råd. Og gerne inden, du sætter gang i processen for alvor, så du har det bedste udgangspunkt for at nå i mål uden for mange udfordringer.

billede1 1

Når du køber et projekt

Der er jo også andre måder at få et nyt hus på. Uden selv at stå for byggeriet.

Du kan f.eks. vælge at købe en bolig på projektsalgsstadiet. Det betyder i grove træk, at du køber et hus, der endnu ikke er bygget. Du kan se tegninger, materialevalg og måske en model. Men reelt set, så ved du ikke præcis, hvad du køber. Du skal i hvert fald holde tungen lige i munden og sikre dig, at du har tjekket alle detaljerne.

Her kan det igen være en rigtig god investering at tage en rådgiver med på råd. En erfaren boligadvokat eller en anden, der kan overskue det hele og ikke lader sig rive med af begejstring. Vælger du at købe en bolig på projektstadiet, slipper du selv for alt besværet ved nybyggeri, men får stadig den nybyggede bolig.

Igen er det super vigtigt, at du finder nogle kompetente rådgivere, som kan hjælpe dig med alle de tekniske aspekter af dit kommende nybyggeri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om