Når du kigger på ældre huse, kan projekterne med istandsættelse hurtigt virke uoverskuelige…

Se mulighederne

Når du kigger på ældre huse, kan projekterne med istandsættelse hurtigt virke uoverskuelige. En renovering er ikke lige noget alle kaster sig over.

Bedøm indlæg

Hans er dog ikke som folk er flest. Han har købt og renoveret fem ældre huse og deler her ud af sine bedste tips til, renovering.

»Det kræver lidt erfaring at se mulighederne i et hus,« fortæller Hans, der ikke var i tvivl, da han fandt huset i Skåde. »Jeg så huset og alle mulighederne, mens andre kun så uoverskuelige projekter. Nu hvor jeg har sat projektet i gang og kan forklare tankerne, kan andre pludselig også se alle mulighederne. Man bliver let forstyrret af førstehåndsindtrykket. Det skræmmer folk væk, selvom det kun kræver små ting som maling og indretning at løfte boligens værdi«.

For Hans er det beliggenheden og husets grundform, der er vigtigst. Hvis de to punkter passer dine behov, kan resten sikkert tilpasses. Og er du ikke selv i stand til rent håndværksmæssigt at løfte opgaven, kan du jo hyre fagfolk til den del. Der skal bare være luft i budgettet. Og den skaber du måske ved at forhandle på købsprisen.

»Jeg fik presset prisen ned på huset. Det handler om at turde byde på noget. Også at turde byde noget under den udbudte pris. Hvis husets stand ikke er i top, kan man godt tillade sig at byde noget under udbudsprisen. Man kan kun få nej,« siger Hans, der mener, at mange danskere er unødigt bange for at underbyde.

jumpstory download20200319 105832

Få overblik og læg en plan

Hans går meget konkret til værks, før han sætter gang i en renovering. »Jeg lægger en plan for, hvad der skal laves først. Det er altid installationerne. Men først skal det hele vurderes, indretningen skal planlægges, og derefter kan alle installationerne laves«.

Ifølge Hans er det vigtigt, at du gør dig tanker om den konkrete indretning af huset, før du begynder en renovering. »Man skal have en idé om indretningen med møbler for at kunne placere afbrydere og kontakter. Tv-stikket skal gerne sidde på den væg, hvor fjernsynet reelt kommer til at hænge«.

Efter installationerne kommer turen til vægge og lofter. Skal du have nyt køkken eller vinduer, skal du huske at bestille dem, så de bliver leveret i tide. Derefter følger malerarbejdet og til sidst gulve, hvis det er relevant. »Gulvene lægges som det sidste. Derefter monteres køkken og vinduer efter malerarbejdet er slut, så man undgår at skulle dække dem af,« lyder Hans’ anbefaling.

Genbrug er godt for miljø og pengepung

I det igangværende forløb med husrenoveringen i Skåde har Hans haft fokus på at genbruge mest muligt fra det oprindelige hus. Derfor er blandt andet alle installationer genbrugt. Og også køkkenet bevarer noget af husets oprindelige udtryk. »Vi har valgt at bevare de originale fliser i køkkenet. Vi har taget dem ned og renset dem, og så sætter vi dem op igen i det nye køkken«

Hans’ valg om at genbruge er også taget ud fra et miljømæssigt perspektiv. Hans har nemlig taget et aktivt valg om at bevare de store miljøsyndere i form af alt murværk, tag, isolering samt visse nedstøbte vvs-installationer. Derudover er alle nye vinduer og døre 3-lags energivinduer, og loftet har fået yderligere 20 cm isolering. Derved er det ældre 70’er hus blevet energioptimeret fra energimærke E til C, som både sparer pengepung og miljø i fremtiden, samt løfter husets værdi.

Der er utroligt mange aspekter af en renoveringsproces. Så har du sans for både overblik og detaljer, kan du godt kaste dig ud i det. Men ellers kan det være en stor hjælp med en erfaren byggerådgiver ved hånden.

floor plan 1474454 1280 6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om