Skal du skifte tag på carporten, cykelskuret, garagen eller andre former for overdækning uden isolering? Så kan det være,at et trapez-tag er den rette løsning for dig.
Et trapez-tag er ofte lavet i gennemsigtig plastik og kan derfor lade i hvert fald en vis mængde sollys passere. Dette kan være en fordel, specielt hvis der ikke er andre lyskilder i nærheden.
Indholdsfortegnelse
Trapez-tag pris
Det er svært at spå om prisen på et trapez-tag. Der findes mange forskellige typer, og prisen på dit trapez-tag kan variere fra få hundrede kroner til flere tusinde. Trapez-tag fås i samlesæt, som tagplader i forskellig bredde, længde og kvalitet, og der kan være stor forskel på, hvor meget en bestemt slags trapez-tagplade koster i forhold til en anden.
Du kan være heldig at finde slagtilbud – husk blot, at skal trapez-taget holde længere, er det en god idé at se lidt mindre på prisen og lidt mere på produktbeskrivelserne fra de forskellige fabrikanter.
En rigtig god måde at finde ud af, om de trapez-tagplader, du har i sinde at købe, er de rigtige for dig, er at vurdere eventuelle garantier, som den enkelte fabrikant stiller til rådighed.
Er der for eksempel 10 eller 15 års garanti på produktet, kan du være ret sikker på, at der er tale om et højkvalitetsprodukt. Det vil sige, at du ikke behøver at gøre arbejdet om igen om 2-3 år, fordi kvaliteten af dit trapez-tag ikke var, som du havde regnet med.


Vores bedste tip til læserne er altid at indhente flere tilbud.
Det er en nem måde, at kende til omfang & pris på lægning af trapez-taget.
Specielt, når det er gratis og uforpligtende!
Du udfylder kun én formular, hvorefter 3 håndværkere giver dig deres bedste tilbud og handlingsplan.
Takker du ja, så sikres du gratis med 35.000 kr. fra 3byggetilbud.dk enterprisegaranti.
Det bliver ikke nemmere!
Montering og tilskæring af trapezplader
Det er vigtigt at måle rigtigt op og skære trapez-tagpladerne til, inden du begynder at skrue dem fast på dine lægter. Der er ikke noget så irriterende som at skulle gøre arbejdet om igen pga. manglende opmåling eller forkert tilgang til arbejdet.
Du kan benytte en fukssvans til at skære trapez-tagpladerne til i længden (på tværs af tagpladen). Fukssvansen vil højst sandsynligt få pladerne til at flosse lidt i kanterne, så det er vigtigt, at du sørger for, den flossede kant ikke bliver så nem at få øje på.
Skal du derimod skære trapez-tagpladerne til i bredden (på langs af pladen) kan du med fordel lægge en lægte under pladen og med en god, skarp kniv skære til ved simplelthen følge en af trapezerne. Så er risikoen for et dårligt udført stykke arbejde ude af verden.
Sådan lægger du trapez-tag
Banalt set bliver et trapez-tag til ved at skrue plastikplader på spær, som hviler på solidt plantede stolper. Er det nybyg, du er i gang med, er der som hovedregel ingen problemer i forhold til materialernes holdbarhed.
Men har du fat i en eksisterende bygning, hvor taget skal skiftes til trapez-tag, er det vigtigt at kontrollere, at alle materialer som skal genbruges er i orden, inden du starter arbejdet.
Er der spær eller stolper med mug, svamp eller råd i er det langt bedre at udskifte (eller behandle) disse, inden du starter med at lægge tag, end det er at blive klar over eventuelle problemer, mens du lægger taget.

5 tips til et bedre resultat
Når du lægger trapez-tagpladerne, så er det en god idé at notere følgende fem tips, som vil hjælpe dig til et bedre resultat:
1. Boring af skruer
Bor skruerne i den “høje” del af trapez’en (trapez-toppen), i stedet for i den del, som kommer til at ligge på lægten (bunden af trapez’en). Dette formindsker risikoen for, at trapez-taget bliver utæt og eventuelt efter nogen tid begynder at rådne.
2. Brug skruer med beskyttelseskrave og hætte
Brug specialskruer med beskyttelseskrave og -hætte så hullet, skruen sidder i er beskyttet imod regn og anden fugt.
Husk også at skue trapezpladen fast, så den flugter med lægterne.
3. Undgå at tapezpladen skrider
Start med at skrue den tredje trapez-top fast, så der er et sikkert underlag, og trapez-tagpladen ikke skrider. Du bør skue hver anden trapez-top på lægten for at sikre taget stabilitet.
4. Køb den korrekte skrue til udendørs brug
Husk at tænke på, at en skrue ikke bare er en skrue, men at der findes skruer til udendørs brug og skruer, som kun bør benyttes indendørs. Køb den rigtige slags skruer fra starten.
Se også til, at skruen kommer langt nok ned i lægten, så taget ikke flyver væk ved den første efterårsstorm. Det er også en grund til, at det ikke kan svare sig at spare på skruerne.
5. Husk overlap i trapezpladerne
Er dine plader ikke lange nok til at dække hele din overdækning, så beregn mindst 20 cm i overlap. I bredden bør du lægge trapez pladerne så der bliver to trapez-toppe i overlap. Ellers risikerer du atter engang at komme til at stå med et utæt tag.