Enhver bolig skal have et stabilt fundament – og det kan du blandt andet få med sokkelsten. Sokkelsten er med til at give robusthed, fleksibilitet og styrke til dit hus.

Derfor er det utrolig vigtigt, at de er lagt korrekt, så du kan udnytte deres potentiale bedst muligt. I denne guide kan du læse mere om, hvad sokkelsten er, hvorfor man bruger dem, og hvad de koster. 

3.7/5 - 4 Stemmer

Hvad er sokkelsten? 

Sokkelsten, også kaldet fundablokke, er den synlige del af fundamentet, som kan ses på en bygning. En sokkelsten består af typisk af beton, og det er også beton de fyldes op med, når de skal lægges.

De har nemlig en form, som minder om et H, hvor der er hulrum, hvor betonet fyldes i. Når betonen er hærdet, så har du det stærke fundament, som du ønsker. Selvom det måske lyder ligetil at arbejde med, så kræver det, at du har styr på dit håndværk – et stabilt fundament er nemlig afgørende for det, der er bygget ovenpå det.  

Fundamentet er generelt af stor betydning for dit hus – og hvis du tænker over det et øjeblik, så giver det også god mening. Fundamentet er nemlig det underlag, som hele huset er placeret på. Derfor er det også vigtigt, at det kan sikre, at din bolig kan stå solidt mange år frem. Der er også en anden praktisk egenskab ved sokkelsten – det er, at de hjælper med, at huset har en god ventilation underneden. 

Sokkelsten bruges især ved sommerhuse, haveskure, carporte og andre bygninger, hvor belastningen ikke vil være lige så stor som ved et hus. Det er derfor også en idé at overveje en anden løsningen, hvis der skal arbejdes med fundamentet på en bygning med større belastning. 

I gamle dage brugte ofte en kampestensokkel på fx landejendomme, men brugen af et kampestensfundament kan give forvirring og problemer i forbindelse med lægning af blandt andet gulvvarme. Derudover kan der være et vedligeholdelse arbejdet forbundet med dette fundament.

Hvorfor bruger man sokkelsten? 

Der er en særlig praktisk årsag til, at man bruger sokkelsten. Kort fortalt er det en effektiv måde, man kan løfte en bolig eller bygning på, så man kan minimere risikoen for vandskade. Derudover så er det en effektiv måde, man kan opbygge et stabilt fundament. Og hvis fundamentet skal sikres ekstra meget, så kan sokkelstenenes hulrum også fyldes med armeringsjern. 

Hvad er prisen for sokkelsten? 

Sokkelsten findes til mange forskellige priser, og kan i nogle tilfælde fås fra 11 kr. og opefter. Det afhænger også af, hvor store de enkelte sokkelsten skal være. Det er naturligvis prisen, hvis du selv vil arbejde med projektet.

Her skal du også huske på, at der også skal bruges beton, til at fastgøre stenene efterfølgende. Der er mange vigtige ting, du skal huske på, når du selv vil arbejde med at lægge sokkelsten. Før du overhovedet kan gå i gang, skal du have lavet et stabilt fundament, og det er der mange krav til.

Fundamentet skal gerne have en bestemt dybde, gerne 90 cm som minimum, så det kommer under frostsikring. Når du laver udgravningen, skal du også være sikker på, at du når ned til fast grund.

På den måde er du også helt sikker på, at du laver din garage, redskabsrum m.m. ovenpå et underlag, som bliver stabilt. Derfor frarådes det også, at fundamentet laves på muldjord eller lignende, da underlaget bliver for blødt. 

Det er også sådan, at du skal søge om tilladelse, før du må gå i gang med et byggeprojekt på din grund. Den tilladelse skal du søge hos Kommunen. Der er også regler for bestemte afstande til naboskellet m.m. Du skal derfor på lidt research arbejde, hvis du ikke har prøvet at arbejde med sokkelsten til et nyt fundament før. 

Hvis du ikke selv skal ud og lægge stenene til dit fundament, så vil prisen være en anden. Her skal du formentlig både tage højde for, hvor stort et areal der skal lægges, og den timepris firmaet skal have for opgaven.

Hvis du kender dig selv godt nok til, at du ikke kommer hurtigt nok i mål med sokkelsten til fundamentet, så er det godt givet ud at hyre hjælp. På den måde er du også helt sikker på, at håndværket bliver i orden. Til en start kan du indhente tilbud på sokkelsten, det er der nemlig flere fordele ved. 

Fordele ved at indhente tilbud på sokkelsten 

Når du skal ud og hyre hjælp til en opgave, så kan det godt svare sig at snakke med forskellige firmaer. Det er en af de bedste måder, du kan høre prisen for en opgave med sokkelsten – og du vil helt sikkert opleve, at prisen er forskellig, alt efter hvem du kontakter. 

Til en start så kontakt gerne 3 forskellige firmaer. Vær også gerne opmærksom på, hvor gode de er til at spore sig ind på opgaven. Hør gerne om deres erfaring med lignende opgaver – især hvis du gerne vil være sikker på, at du får leveret et godt stykke arbejde. Fundamentet med de nye sokkelsten skal trods alt kunne holde i mange år frem. 

Når du indhenter uforpligtende tilbud, så kan du oftest få tilbuddene sendt på skrift. På den måde er der heller ingen tvivl om, hvad ca. prisen for opgaven vil være. Det er nemlig de færreste, som gerne vil overraskes med en pris, når fagmændene først er gået i gang. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 3 =

Artikler du måske vil synes om