Når du står og skal bygge nyt hus, eller vælge om det gamle skal gennemrenoveres, kan det være fristende at se på, om det kan være en fordel at vælge et lavenergihus.
Men hvad vil det egentlig sige, at et hus er et “lavenergihus”? Er det det samme som et passivhus? Er det dyrt at købe/bygge et lavenergihus og kan du egentlig omdanne din eksisterende bolig til et lavenergihus? Dette og mere til behandler vi i dagens artikel om lavenergihuse og klimavenlig boligbygning.
Hvad betyder det, at et hus er et “lavenergihus”?
Inden vi kan svare på dette spørgsmål, skal vi en tur omkring Bygningsreglementet (BR18). Bygningsreglementet (https://bygningsreglementet.dk/) foreskriver, at der ved opførelsen af et nyt hus skal udarbejdes en energiramme. Nye bygninger skal nemlig opfylde en række krav til energiforbruget, og energirammen beregner den energi, som skal benyttes for at varme huset op i et år.
Energirammen angives som en værdi målt i kilowatttimer (kWh) per kvadratmeter per år.
Et hus bliver et lavenergihus, hvis det befinder sig i én af to energiklasser:
- Lavenergiklasse 1, hvor energirammen er maks. 35 + (1.100/opvarmet boligareal) kWh per kvadratmeter per år
- Lavenergiklasse 2, hvor energirammen er maks. 50 + (1.600/opvarmet boligareal) kWh per kvadratmeter per år
I dag må et nybygget enfamiliehus maks. bruge 30 + (1.000/opvarmet boligareal) kWh per kvadratmeter per år til opvarmning, afkøling, ventilation og varmt brugsvand.
Dette vil sige, at har du et opvarmet boligareal på 100 kvadratmeter, så må du maksimalt bruge 1.000/100 + 30 = 40 kWh per kvadratmeter per år, hvilket giver et årligt forbrug på maks. 4.400 kWh.
Er et lavenergihus og et passivhus det samme?
Et lavenergihus og et passivhus er begge boliger, som er bygget specifikt til at spare på energien. Men hvor lavenergihuset vil stræbe efter at benytte mindst mulig energi, vil passivhuset slet ikke bruge nogen. I hvert fald ikke energi, som udledes gennem et varmeanlæg.
Et passivhus har en energiramme, som er mindre end 15 kWh per kvadratmeter per år. Det er bygget til at være selvforsynende med energi og har ikke noget indbygget varmeanlæg.
Passivhuset bliver kaldt sådan, fordi det passivt opsuger den varmeenergi, som skal bruges for at varme det op og holde huset veludluftet og rart at bo i.
Energien, som skal bruges til opvarmning af husets rum og brugsvandet, opfanges og indfanges ved hjælp af specielle metoder af huset selv for derefter at blive udnyttet fuldt ud.
Passivhuset er også bygget til at lade så lidt varme som muligt slippe ud af huset. Dette gøres ved at bygge huset i de rette materialer, vælge den rigtige orientering af huset på grunden, skabe vinduespartier i energiglas, som både kan opfange solvarmen og holde varmen indendøre og andre tiltag i samme dur.
Hvor passivhuset er bygget til ikke at bruge energi, har lavenergihuset ikke til hensigt at nulstille den energi, som benyttes til opvarmning men blot at spare på den. Dette er i store træk den store forskel på de to hustyper.
Du kan læse mere om passivhuse her.
Hvad kendetegner et lavenergihus?
Et lavenergihus har, som ordet siger, et energiforbrug, der er meget lavt. Dette opnås ved at foretage forskellige indgreb, enten i byggefasen eller efterfølgende.
Vær endelig opmærksom på, at indgreb på et eksisterende hus ofte er dyrere, end det er at gribe ind, mens byggerodet står på!
Lavenergihuse er karakteriserede ved at
- være isoleret med et tykkere lag isolering end man normalt ville benytte i almindelige enfamiliehuse
- være fri for utætheder og kuldebroer (steder med varmetab til omgivelserne)
- have energiruder med meget lille varmetab udadtil
- have et ventilationssystem som genindvinder varme, så der ikke sker tab af varme – heller ikke ved udluftning
Få dispensation fra varmeforsyningen
Baseret på ovenstående kan et lavenergihus derfor ofte nøjes med at benytte varmeenergi fra en varmepumpe (jordvarme eller en luft til vand varmepumpe), solvarme eller en anden varmetilførsel.
Er dit hus blevet godkendt som lavenergihus, kan du bede om dispensation fra den kollektive varmeforsyning, fordi du ikke vil have behov for den som andre, der ikke bor i lavenergihuse.
Får du dispensation har du ikke længere pligt til at betale til for eksempel det lokale fjernvarmeværk. Du skal søge dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme hos din kommune.
Ønsker du at vide mere om fjernvarme, og om hvordan den fungerer, kan du finde yderligere information, så klik her og læs mere om fjernvarme.
Er det dyrt at købe/bygge et lavenergihus?
I sammenligning med andre nybyggerier er det egentlig ikke specielt meget dyrere at bygge et lavenergihus. Det, som er interessant ved et lavenergihus, er besparelsen på varme- og elregningerne. Disse kan hurtigt gøre et lavenergihus til en god forretning.
Derfor er det helt klart vores opfattelse, at står du for at skulle bygge hus, så kan det absolut være en god idé kraftigt at overveje at bygge et lavenergihus og nyde godt af mange år med lave varme- og elomkostninger.
Kan du omdanne din nuværende bolig til et lavenergihus?
Det er vanskeligt at svare på, om det er muligt at omdanne din nuværende bolig til et lavenergihus. Sikkert er det, at du kan gøre rigtig meget for, at dit hus i hvert fald kan blive betegnet som et energivenligt hus, hvis ikke det kan opnå status af lavenergihus.
Et af disse tiltag er efterisolering. Efterisolering er en god måde at mindske energitab til omgivelserne på.
Du kan med fordel efterisolere
- Tag og loft
- Ydermure
- Gulve (herunder også krybekældre)
I visse situationer kan det være nødvendigt at lave et større indgreb for at kunne placere efterisoleringen. Dette kan være tilfældet for eksempel ved efterisolering af tag og loft, eller hvis du har i sinde at efterisolere ydermurene.
Som vi allerede har set, så kan en efterisolering give en betydelig gevinst i form af en reduceret varmeregning – og sandsynligvis også et bedre energimærke. Dette vil give økonomisk gevinst også i forbindelse med et fremtidigt salg af din bolig.
Udover efterisolering kan det være en god idé at se på, hvor meget varme, der udledes igennem dine vinduer og døre samt få foretaget en termografisk undersøgelse af, hvor der er kuldebroer i dit hus.
En kuldebro er et sted, som er dårligt isoleret, og hvor varmen derfor nemt kan slippe ud (og kulden nemt kan komme ind). Resultatet bliver, at du får fornemmelsen af, at det trækker, også selv om det ikke er tilfældet.
Økonomiske aspekter
Det er ofte bekosteligt at omdanne et eksisterende hus til et lavenergihus. Men det er også bekosteligt, både økonomisk set og miljømæssigt, at have en bolig som bruger megen energi. Det gælder derfor om at finde et kompromis, som du kan stå inde for, og som samtidig gavner din økonomi og klimaet.
Husk endelig, at hvis du bygger et eksisterende hus om til lavenergihus, og du bor i et område med tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning, så kan du søge din kommune om fritagelse fra tilslutningspligten.
Fordele ved et lavenergihus
- Der er ingen tvivl om, at de største fordele ved et lavenergihus er de reducerede varme- og elregninger, som dumper ind i din postkasse. Disse i sig selv gør et lavenergihus til en interessant mulighed for nuværende og fremtidige boligejere.
- En anden fordel kan være et bedre indeklima, også selv om norske forskere råber vagt i gevær, fordi de mener at lavenergihuse har øget risiko for fugtskader.
Denne risiko kan dog minimeres kraftigt ved at sørge for, at husets facade bygges, så den bedst muligt modstår slagregn samt ved at benytte tørrede materialer i byggeprocessen. - For det tredje er et lavenergihus miljøvenligt. Og det er ikke en fordel, som man skal kimse af. Det bliver stadigt vigtigere at beskytte miljøet og fremtidens boligejere vil helt sikkert se efter, om det hus de ønsker at købe er bygget med respekt for miljøet og Jordens ressourcer.
Ulemper ved et lavenergihus
- Ulemperne ved et lavenergihus er, at omkostningerne ved at bygge det er højere end ved bygning af et almindeligt hus. Men disse kan modvejes af de reducerede varme- og eludgifter, og dermed kan lavenergihuset selv tjene denne merudgift ind.
- Ydermere kan et lavenergihus virke “tæt” i forhold til et almindeligt hus og nogle vil kunne synes, at det er mindre behageligt at opholde sig i.
- Det kræver nok en omstillingsperiode for at vænne sig til, at der ikke længere er ufrivillig udluftning igennem revner og sprækker, men at ventilation og luftudskiftning sker igennem kontrollerede processer og med så lidt varmetab som muligt.
