Skal du have lagt nyt gulv, er der flere muligheder at vælge imellem. Det kan være en jungle at finde rundt i, hvad fordelene ved de forskellige gulve er.

Vi har derfor lavet denne guide, hvor vi gennemgår alle gulvtyper og deres fordele. Her får du også en pris på, hvad de forskellige gulve koster.

5/5 - 2 Stemmer

Vælg det rette gulv til din bolig

Er du på jagt efter et nyt gulv til din bolig, er der i dag flere spændende muligheder at vælge imellem. Du kan blandt andet vælge epoxygulve, sildebensparketgulve, betongulve, terrazzogulve, linoleumsgulve, trægulve eller gulve i vinyl. Vi har nedenfor lavet en kort guide om de forskellige gulve. 

sparetip
 
Hent en bedre pris på nyt gulv:

Vores bedste tip til læserne er altid at indhente flere tilbud.
Det er en nem måde, at kende til omfang & pris på lægning af et nyt gulv.
 
Specielt, når det er gratis og uforpligtende!
 
Du udfylder kun én formular, hvorefter 3 håndværkere giver dig deres bedste tilbud og handlingsplan.
Takker du ja, så sikres du gratis med 35.000 kr. fra 3byggetilbud.dk enterprisegaranti.
Det bliver ikke nemmere!

Klik her og hent dine 3 tilbud nu ❯

Derfor skal du vælge epoxygulve

Epoxygulve består hovedsageligt at to komponenter. Det indeholder blandt andet epoxyharpiks og en hærder. Her bliver der malet på overfladen i forskellige farver og mønstre. Du kan derfor sætte dit eget præg på et epoxygulv, hvis du ønsker en gulvløsning som er rå, modstandsdygtig og unik.

Epoxygulve er blevet så populære, at det er en gulvtype, som du blandt finder i de fleste boligmagasiner i dag. Det kommer i en flot og glat overflade, som spiller godt ind med den typiske nordiske stil. Et epoxygulv er oplagt at anvende i stuen, køkkenet eller hvis du har et værksted.

Det er en robust gulvtype, som er enorm slidstærk. Det er derfor en investering, der kan holde i mange år frem til trods for hårdt slid på daglig basis. Du vil blandt andet ikke kunne se mærker fra spisebordsstole eller spisebordet på samme måde, som hvis det var et trægulv. 

Hvad koster et epoxygulv?

Når du ser epoxygulv priser, så er de ofte i den dyre ende. Det er ikke den dyreste løsning, men til gengæld er det en investering, der er givet godt ud. Det er et robust materiale, der også kan bruges af den kommende generation. Der er dog store variationer i priserne, når det kommer til epoxygulve.

Det skyldes, at der er markante forskelle i kvaliteterne fra de forskellige producenter. Du bør derfor undersøge markedet grundigt og evt. rådføre dig hos en professionel gulvmand, så du er sikker på at få en holdbar løsning. Det er sjældent, at det billigste epoxygulv er det bedste. 

Derfor skal du vælge sildebensparket

Hvis du er på jagt efter en løsning, som er af høj kvalitet, og som ser eksklusiv ud, skal du vælge sildebensparketgulve. Her får du en løsning, som i mange år kun var noget, de rige eller velhavende ville beklæde deres boliger med.

I gamle dage skulle sildebensgulve limes sammen og var derfor et større arbejde, der manuelt skulle udføres. I dag kan du købe sildebensparketgulve som klikgulv. Det betyder, at du har mulighed for selv at lægge dit sildebensgulv på en mere enkel og nem måde. 

Sildebensparketgulve er en gulvtype, hvor to træbrædder vendes skråt mod hinanden. Det giver et fantastisk udseende og kan gøre en verden til forskel i et rum. Det er derfor også blevet en populær gulvtype, som mange vælger her i Norden.

Det er en løsning for dig, som ikke vil gå på kompromis med kvalitet og design. Træbrædderne giver en varme og sjæl til rummet, som du ikke får ved mange af de andre gulvtyper. 

Hvad koster sildebensparket?

En af de store fordele ved at vælge et sildebensparketgulv er, at det er en prisbillig løsning på trægulv, som du enten selv kan lægge. Alternativt kan du hyre en professionel gulvmand til en fair pris for at løse det for dig.

Der findes forskellige varianter på markedet, hvorfor du også vil opleve, at der en forskel i prisen alt efter, hvilken kvalitet du vælger. Her kan du også vælge sildebensparket fremstillet i massiv eg eller som laminatgulv. 

Derfor skal du vælge betongulve

Betongulve er begyndt at hitte i flere af de nye byggerier og renoveringer. Det er generelt et materiale, som man anvender i byggeindustrien, fordi det er stabilt, holdbart, og du har mulighed for at bygge meget for billige penge.

Betongulve giver denne rå stil, som især har vundet plads i de fleste danske hjem. De rå gulve er lette at tilpasse i indretningen og kan særligt være gode til at binde det åbne køkken-alrum sammen. 

Et betongulv kan være en ideel løsning, hvis du i forvejen har mange træmøbler eller ønsker at dekorere din bolig med planter. Det er med til at fremhæve de små detaljer, som trævinduer eller møbler, fremfor hvis det var et trægulv. 

Betongulve er et naturmateriale, som består af vand, grus, cement og sten. Fordelen ved betongulve er, at det er enormt slidstærkt og giver en ensartet overflade i hele rummet. Det betyder, at du undgår fuger og revner.

Det er dermed let at vedligeholde, da det er modstandsdygtigt over for væsker, fugt og forskellige rumtemperaturer. Derudover et betongulve gode til gulvvarme, da varmen lettere bliver fordelt over hele overfladen. Det er derfor også bedre til at holde på varmen i de kolde vintermåneder.

Hvad koster et betongulv?

Prisen for et betongulv er typisk opgjort i enten en timepris inklusive materialer eller som en m2 pris. Her kan du forvente, at prisniveauet vil være 300-400 kr. pr. m2.

Prisen kan dog svinge fra den ene fagmand til den anden. Det er derfor en fordel at indhente flere tilbud, så du har det bedste kort på hånden. 

Derfor skal du vælge terrazzogulve

Terrazzogulve er for dig, som har en svaghed for italiensk kvalitet og design. Det er en gulvtype, som stammer fra Venedig i Italien. Terrazzogulve er et gulv fremstillet af marmorskærver, som giver gulvet et fantastisk og eksklusivt udseende.

Du kan i dag finde flere forskellige terrazzogulve, som er blandede med enten farven hvid, sort, sølv eller andre farver, der giver gulvet et unikt spil. Der er også mulighed for at lave din egen blanding, hvis du har en præference til farver eller mønstre til dit terrazzogulv. 

Det er en gulvtype, som henvender sig til den kræsne og stilbevidste kunde, der ønsker at beklæde hjemmets gulve med en unik stil, som du ikke ser i mange hjem. Det passer godt ind i den moderne stil, hvor det gerne må være råt med karakter. 

Der er flere fordele ved at vælge terrazzogulve til boligens gulve. Først og fremmest er det en gulvtype, der er blevet mere og mere populær med tiden. Du får et smukt gulv, der er let at tilpasse til boligens indretning. Det kan dermed give rummets indretning en ekstra dimension.

Det er samtidig en gulvtype, der er let at vedligeholde og som ikke koster mange penge at genopfriske. Du skal ikke være bange for at spilde vin, kaffe eller andre væsker på gulvet af frygt for, at det laver mærker.

Det er et modstandsdygtigt gulv, som du let kan tørre af med en fugtig klud. Hvis det bliver lagt korrekt og ordentligt af en fagmand, kan det være et gulv som kan holde sig i flere generationer, hvor det blot kræver at blive genopfrisket ganske få gange.  

Da der ikke er noget fuger eller revner i terrazzogulve, er det et oplagt valg i vådrum som badeværelset eller køkkenet. Det er en gulvtype, der er slidstærk og modstandsdygtig overfor vand og fugt generelt. Der er eksempler på, at man har anvendt terrazzogulve til at bygge swimmingpools og mindre badebassiner.

Hvad koster terrazzogulve?

Terrazzogulve er hverken det dyreste eller billigste materiale at vælge til boligens gulve. Det er dermed et godt kompromis mellem pris og kvalitet. Det er en investering, som du kan forvente, der holder i mange år frem. 

Et alternativ til dette kunne være vinylgulve.

Derfor skal du vælge linoleumsgulve

Hvis du er på jagt efter en løsning, som har en høj komfort, er prisbillig og miljørigtig, skal du vælge linoleumsgulve. Der er en gulvtype, der netop er stor efterspørgsel efter.

Det er blandt andet også derfor, der er et stort udvalg af mange forskellige varianter, mønstre og farver, så der er stor chance for, at du kan få et gulv, der passer præcis til din smag. Du kan du blandt andet vælge linoleumsgulve, der både kan ligne sildebensparket eller betongulve, men hvor det ikke kræver nogen former for vedligeholdelse. 

En af de store fordele ved at vælge linoleumsgulve er, at du ikke skal være bange for at spilde vin, kaffe eller andre væsker på gulvet. Det kan let tørres op med en fugtig klud. Så længe det ikke er fugtigt på gulvet i længere tid, kan du holde dit linoleumsgulv pænt og flot i mange år frem. Det er desuden et slidstærkt materiale, der er modstandsdygtig over for alle væsker og fodtøj generelt. 

Linoleumsgulve er også det ideelle valg for dig, som bestræber sig på at indrette dit hjem med miljøvenlige løsninger. Linoleumsgulve er nemlig kun baseret på 100 % naturstoffer. Det består derfor af harpiks, kalk, kork, sten, og træmel.

Sidst men ikke mindst skal du vælge linoleumsgulve, hvis du vil undgå kolde fødder. Det er en gulvtype, der er god til at holde på varmen og følger dermed rumtemperaturen. Du vil derfor opleve, at linoleumsgulve er bedre til at holde på varmen i det enkelte rum end f.eks. beton.

Hvad koster et linoleumsgulv? 

Da der findes et stort udvalg af linoleumsgulve, kan du også forvente at der er forskelle i prisen. Prisen afhænger derfor af det design og den kvalitet af linoleumsgulve du vælger at gå med.

Det er klart billigere selv at lægge sit linoleumsgulve, da du her kun betale for selve gulvet. Hvis du vælger at hyre en gulvmand til opgaven, skal du forvente at betale en timepris for at lægge gulvet, men til gengæld får du garanti på det udførte arbejde. 

Derfor skal du vælge trægulve

Trægulve har eksisteret i mange år, og det er faktisk den mest foretrukne løsning i Danmark. De fleste danske hjem er derfor beklædt med flotte trægulve i mange forskellige afstøbninger. Træ er et naturprodukt, som er med til at give hjemmet noget mere sjæl og varme.

Du får dermed den levende natur ind i hjemmet, og du kan bygge indretningen op omkring boligens gulve og lysindfald. Hvert trægulv er derfor unikt og har sit personlige præg. 

Du kan i dag finde uendeligt mange forskellige trægulve i forskellige træsorter og farvenuancer. Du kan enten vælge et trægulv som parketgulv, plankegulv, eller som en massiv træsort. En af de store fordele ved at vælge et trægulv er, at det kan slibes ned flere gange. Det betyder, at du får en løsning, som kan holde i mange år frem, og som let kan genopfriskes, hvis du oplever, at det patinerer ved dagligt brug. 

Fordelen ved at vælge et trægulv i massivt træ er, at du kan se træsortens naturlige aftegninger. Det er en ideel løsning, hvis du skal have et trægulv ovenpå strøer eller bjælker, da du her kan føre gulvvarme gennem. Massive trægulve er uopslidelige, da de kan slibes utrolig mange gange modsat parketgulve. 

Fordelen ved at vælge et trægulv som parketgulv er, at det typisk har en lavere fugtighed og har sværere ved at revne. Her kan du f.eks. vælge sildebensparket, som giver dit trægulv et ekstra smukt spil. 

Hvad koster et trægulv?

Det er næsten kun din egen fantasi, der sætter grænser for, hvad du i dag kan finde af træsorter og farvenuancer på dit trægulv. Prisen afhænger derfor af, hvilken træsort du vælger, samt om du ønsker et parket- eller massivt trægulv.
Når du skal vælge et trægulv, er det en fordel at være opmærksom på træets hårdhed, hvilket rum det skal lægges i, samt om du ønsker et lyst eller mørkt trægulv.

Hvad er vinylgulve?

Vinylgulve er en løsning, som er begyndt at blive mere og mere populær. Der har gennem de seneste år været en stor udvikling på markedet, som gør, at det er en gulvtype, som er meget mere, end hvad øjet ser. Der er kommet mange nye varianter og designs, som gør at du kan få et fantastisk vinylgulv, som løfter indretningen i hjemmet.

Vinylgulve er fremstillet af et slidstærkt materiale, som gør, at du kan vælge denne løsning, hvis du skal have lagt gulv i et rum eller område, som vil blive udsat for større slid. Der er derfor flere, der vælger vinylgulve i køkkenet, da man her ofte spilder væsker eller materialer, der kan sætte sit præg på et evt. trægulv eller sildebensparket. Ved at vælge vinylgulve i dit køkken, kan du let tørre væsken op eller gøre rent, uden at det gør skade på vinylgulvet. 

Der er flere fordele ved at vælge et vinylgulv til dit hjem. Det er en gulvtype, som er slidstærkt, især ved områder hvor der ofte bliver trukket stole frem og tilbage. Derudover er vinylgulve brandsikre, støjdæmpende og kan stå imod stød og vand. 

Hvad koster et vinylgulv?

Prisen for et vinylgulv afhænger af flere faktorer. Du kan først og fremmest købe vinylgulve i forskellige lag. Her er et vinylgulv af høj kvalitet i 5 lag. Derudover kan du vælge mellem flere forskellige farver, mønstre og designs, som har hver sin pris.

Sørg derfor at få målt op, så du ved præcis, hvor meget vinyl du skal bruge til dine gulve. 

Hvorfor skal du vælge en professionel gulvlægger?

Når det kommer til nye gulve i dit hjem, er det som regel en større beslutning og økonomisk investering. Der vil naturligvis være mulighed for at lægge nogle af gulvtyperne selv, men vi vil på det kraftigste anbefale at hyre en professionel gulvlægger.

Dermed er du sikker på, at det arbejde, der bliver udført, bliver gjort korrekt og med garanti. Et gulv er et af de bærende elementer i hjemmet, hvorfor det er et vigtigt element. Ved at lade en professionel fagmand udføre opgaven, skal du ikke gå og bekymre dig om pludselige skader eller ujævnheder, der let kan opstå ved at selv lægge sit gulv. 

I stedet for at vælge det første og bedste tilbud anbefaler vi, at du undersøger markedet og indhenter flere tilbud på den samme opgave. Dermed har du det bedste udgangspunkt i forhold til pris, kvalitet og garanti for opgaven. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 4 =

Artikler du måske vil synes om